Østrig - lørdag den 25. december 2004
Skiløb i Zell am See
Idag vågnede vi op til blå himmel. Herligt, for idag skulle vi ud og stå på ski.
Kl. 9 var der afgang i 2 biler til Zell am See, hvor Alois viste os ind til skiudlejning hos Intersport. 29 Euro pr. voksen for leje af ski og støvler. Der virkede til at være mange mennesker og det var nærliggende at tænke, at det var godt, at der ikke var "run" på.
Vi fik lejet ski og støvler og slæbt det hele op på et stort fladt område, hvor Alois kunne begynde at instruere os. Det viste sig at være en god investering at have Alois som instruktør for en dag. Var vi bare taget afsted uden at få nogen form for instruktion, så ville vi nok hurtigt give op og aflevere det udlejede udstyr. I løbet af den første time kom vi over stadiet med ikke at kunne stå på skiene - men der var dog lang vej, inden vi kunne slå os løs på bjergsiderne...
Det skred stille og roligt fremad. Alois havde god næse for, hvem der havde behov for instrukser og inden middag var vi nået så langt, at Alois turde sende os over på skistedets mindste skibakke - med babylift. Bakken havde kun en svag hældning men nok til, at man kunne få lidt fart på og begynde at øve drej og brems.
Alois anviste en lokal restaurant, hvor der ikke var så meget trængsel. Der kom dog hurtigt en del gæster efter vi var kommet, så Alois havde åbenbart næse for den slags!
Efter frokosten fortsatte vi med øvelser i at bremse og styre (dreje) på den mindste bakke. Hans konstaterede, at skiløb ikke var noget for ham. Han kunne ikke komme i gang igen efter frokost. Vibe og Alex valgte at fortsætte på den lidt større bakke, der også involverer en babylift. Den var lidt mere stejl og her kunne man få mere fart på nedad. Det gav bedre mulighed for at øve sig. Senere på eftermiddagen nåede Lasse og Gitte også over til denne bakke. Gitte havde mod på en enkelt tur mens Lasse fik blod på tanden og tog adskillige ture.
Ved 4-tiden lukkede liftene og vi gik ned for at aflevere det lejede udstyr, mens Alois kørte Gitte og Hans hjem. De erklærede, at de ikke blev til skiferier og vi var nok tilbøjelig til at gøre det samme alene af den grund, at det er en meget dyr form for ferie. Der herskede dog ingen tvivl om, at det havde været en spændende dag - også selv om dagen samlet set nærmede sig prisen på togrejsen for os alle sammen.
Aftensmaden bestod af kartofler og frikadeller. Det var rent guf efter en dag ude i den fri luft. Allerede ved 21-tiden var vi alle klar til at sove... Ja, man blev træt af at stå på ski!
